14-årig pige kørt ned på fortov i Vedbæk
En 14-årig pige slap med skrammer. da em bilist kørte op over cykelstien og ramte hende på fortovet. Foto: Free/Pressefoto, Falck
Pressefoto, Falck/Free
En pige slap tilsyneladende med overfladiske skrammer, da hun blev ramt af en bil.
En 14-årig pige blev torsdag eftermiddag kørt ned af en bil, da hun kom gående på fortovet i Vedbæk nord for København.
Det oplyser Nordsjællands Politi, der fik anmeldelsen om ulykken på Rungsted Strandvej klokken 16.19.
- Bilisten mister af ukendte årsager herredømmet over bilen. Han kører tværs over vejen og op over cykelstien, hvorefter han rammer pigen på fortovet, fortæller vagtchef Martin Bakke hos Nordsjællands Politi.
Pigen blev med eskorte kørt til Rigshospitalet, hvor lægerne i første omgang betegnede hendes tilstand som kritisk. Senere kunne lægerne dog fortælle politiet, at hun er sluppet med overfladiske skrammer.
- Men de har for en sikkerheds skyld lagt hende i kunstig koma for at sikre sig, at hun ikke har indre blødninger, siger Martin Bakke.
Den 75-årige bilist har ved de første afhøringer ikke kunnet forklare, hvorfor han mistede herredømmet over bilen.
- Det må den videre efterforskning vise. En bilinspektør har været ude at undersøge bilen for at se, om det skulle være en fejl på den, der førte til ulykken, siger vagtchefen.
I forbindelse med ulykken var Rungsted Strandvej i en periode spærret i sydgående retning, men den er torsdag aften åbnet igen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie