17-årig dreng stukket med kniv i Nordvestkvarteret
En gruppe på omkring 15 personer angreb tirsdag aften ung mand, der endte med knivstik i maven.
En 17-årig dreng er tirsdag aften blevet bragt på hospitalet, efter at han blev stukket i maven med en kniv på Vibebej i det københavnske Nordvestkvarter.
- Det forlyder, at gerningsmanden var kommet til stedet sammen med en gruppe på omkring 15 mand, siger Youssef Lharraki, efterforskningsleder ved Københavns Politi.
- De har angiveligt grebet fat i den forurettede, og det har så udviklet sig til en uoverensstemmelse, hvor den unge mand bliver stukket i maven, tilføjer han.
Københavns Politi modtog anmeldelsen om episoden klokken 22.23.
Den 17-årige dreng meldes uden for livsfare. Det har foreløbig ikke været muligt at afhøre ham.
- Vi har talt med nogle vidner på stedet, men der er ingen af dem, der ved, hvad der er årsagen til knivstikkeriet, så det afgørende bliver at få talt med den forurettede, siger Youssef Lharraki.
Ifølge efterforskningslederen er der intet, der indikerer, at episoden skulle have forbindelse til bandekonflikten i København.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro