174 taget i fartkontroller
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
13 af de 174 kan også se frem til et klip i kørekortet.
174 bilister kan se frem til en fartbøde, og for 13 af dem følger der også et klip i kørekortet med.
Det blev status på torsdagens arbejde for politiets fotovogne på de lokale veje.
To af fotovognene var meget tidligt på færde.
Dagens første kontrol blev indledt allerede klokken 05.22 på Tårsvej i Nakskov og fortsatte frem til klokken 12.22.
Her blev 33 bilister taget i at overskride fartgrænsen på 50 kilometer i timen. Seks af dem havde så meget fart på, at det koster et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 80 kilometer i timen.
Fra klokken 05.58 til 12.10 var en anden fotovogn på plads på Brovejen ved Nykøbing, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen.
Her blev 84 målt til at køre for stærkt, og højest målte hastighed var 89 kilometer i timen. Også her blev der uddelt seks klip.
Dagens sidste fartkontrol foregik på Sydmotorvejen ved Maribo fra klokken 11.39 til 17.09. Her var der bøder til 57, som overskred fartgrænsen på 110 kilometer i timen.
Den hurtigste af de 57 kan også se frem til et klip i kørekortet. Vedkommende blev målt til at køre 152 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie