180 taget i fartkontroller: Kørte 115 km/t i 60-zone
Arkivfoto: David Arnholm
.
Politiets fotovogne have en travl weekend på de lokale veje - og det havde en lang række bilister tilsyneladende også.
Skolernes efterårsferie er begyndt, men politiets fotovogne holder ikke ferie.
I løbet af den forgange weekend blev der taget billeder af sammenlagt 180 bilister, som kørte for stærkt på de lokale veje på Lolland og Falster.
De første kontroller fandt sted meget tidligt fredag. Her holdt en af fotovognene på Sydmotorvejen ved Sakskøbing fra klokken 06.31 til 11.01.
66 bilister blev noteret for at overskride fartgrænsen på 110 kilometer i timen, og en enkelt af dem havde så meget fart på, at det også koster et klip i kørekortet.
Den pågældende blev målt til at køre 164 kilometer i timen.
Omtrent samtidig - fra klokken 06.03 til 08.07 og igen fra 08.51 til 11.50 - var en anden fotovogn en tur på Stubbekøbingvej i Barup på Nordøstfalster. Her blev 35 taget i at overskride fartgrænsen på 60 kilometer i timen, og fem af dem kan også se frem til et klip i kørekortet.
Højest målte hastighed var 89 kilometer i timen.
115 km/t. i 60-zone
Lørdag var en fotovogn på Stubbekøbingvej ved Nykøbing, hvor fartgrænsen er 60 kilometer i timen. Det var der 63, der ikke overholdt, og 10 af dem står til et klip i kørekortet, mens en enkelt kan se frem til en betinget frakendelse. Sidstnævnte bragede forbi fotovognen med 115 kilometer i timen.
Kontrollen fandt sted fra klokken 14.01 til 20.09.
Weekendens sidste fartkontrol var også på Falster - mere præcist på Gedser Landevej nær Væggerløse.
Her holdt fotovognen søndag fra klokken 14.37 til 20.00 og blitzede 16 biler, der overskred fartgrænsen på 80 kilometer i timen. Tre af dem kan se frem til et klip i kørekortet, og højest målte hastighed var 112 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie