21-årig sigtet for terror efter brandstiftelse hos jødisk person
En 21-årig mand er tirsdag i grundlovsforhør i Københavns Byret. Han er sigtet for brud på terrorparagraffen i straffeloven. (Arkivfoto).
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Politiet mener, at 21-årig mand gjorde sig skyldig i terror ved en brandstiftelse ved en jødisk persons bopæl.
En 21-årig mand er blevet sigtet for terror ved at have begået brandstiftelse ved en jødisk persons adresse i maj.
Det fremgår af sigtelsen mod manden, som specialanklager Anders Larsson læser op i Københavns Byret tirsdag formiddag.
Der er nedlagt navneforbud vedrørende den forurettede og sigtede i sagen.
Den 21-årige blev anholdt tidligt tirsdag morgen, kommer det frem i retten.
Brandstiftelsen foregik om natten i slutningen af maj i år, fremgår det af sigtelsen. I sigtelsen lyder det også, at den sigtede brugte brændbar væske til at sætte ild til altanmøbler.
Politiet mener, at der er ukendte medgerningsmænd på fri fod. Derfor beder specialanklager Anders Larsson om lukkede døre i grundlovsforhøret. Det går dommeren med til.
Ifølge sigtelsen rekognoscerede den tiltalte i området omkring den jødiske persons adresse forud for brandstiftelsen.
Brandstiftelsen skete i Københavnsområdet tidligt om morgenen 29. maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie