22-årig dræbte ung mand: Jeg er ikke Guds bedste barn
Onsdag faldt der afgørelse i en sag, hvor fire unge mænd var tiltalt for drab på en 22-årig mand i Herning. Én af dem kendes skyldig i drab, to i dødsvold, mens den sidste frifindes. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En mand på 22 år er kendt skyldig i at dræbe en anden ung mand, der ifølge ham selv var som en bror for ham.
En 22-årig mand er skyldig i at have planlagt og knivdræbt en anden 22-årig mand i august 2021 i Herning.
Det har Retten i Herning afgjort onsdag ifølge TV Midtvest.
To andre mænd var også indblandet i episoden og er kendt skyldige i vold med døden til følge, mens en 21-årig mand frifindes for medvirken til det dødelige knivstikkeri.
De fire mænd var tiltalt for i forening at have planlagt drabet. De nægtede sig alle skyldige.
Den 22-årige, der er skyldig i manddrab, fortalte under sin forklaring i retten i januar, at han færdedes i narkomiljøet i Herning.
- Jeg vil ikke komme her og lade, som om jeg er Guds bedste barn. Jeg går med kniv. Jeg går med våben. Jeg er blevet paranoid af den her livsstil, som jeg har levet i snart seks år, lød det ifølge TV Midtvest fra ham i retten.
Han fortalte desuden, at han kendte offeret, og at de var "som brødre".
Den 21-årige, der er frifundet i sagen, er i en anden forbindelse dømt for at besidde et halvautomatisk gevær med patroner kort tid efter drabet, nemlig i september 2021.
Det forhold har han fra starten erkendt.
Det 22-årige offer ringede selv 112, da han blev stukket natten til den 5. august 2021. Han fortalte til alarmcentralen, at han var blevet stukket i brystet.
Han døde af sine kvæstelser samme dag kort tid før klokken 6 om morgenen.
Overfaldet skete i området ved Smedegade og Grønnegade, der ligger i den centrale del af Herning.
Anklagemyndigheden kræver udvisning af de tre skyldige.
Dommen til de skyldige samt afgørelse af spørgsmålet om udvisning ventes fredag, skriver TV Midtvest.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie