En femte mand er fanget i den såkaldte Codan-sag.
Politiet har nu fundet frem til en 22-årig mand, der ifølge sigtelsen har stået for at fremstille falske kørekort og sygesikringsbeviser ud fra Codan-kunders personlige oplysninger.
De falske dokumenter er så blevet brugt til at optage ulovlige lån og købe varer på Fyn. Lån og indkøb som Codan-kunderne dermed er blevet forbundet med og opkrævet betaling for.
Indtil videre sidder fire andre varetægtsfængslet i sagen. Blandt de fængslede er en nu tidligere ansat i forsikringsselskabet.
Ifølge sigtelsen skal han have skaffet kundernes oplysninger, som den 22-årige så har lavet falsk identifikation ud fra og isat billeder af to andre sigtede i sagen samt flere endnu uidentificerede medgerningsmænd.
Dermed er der angiveligt flere end de allerede fem anholdte involveret i sagen.
Politiet på Station City ønsker indtil videre ikke at komme med detaljer om efterforskningen, og grundlovsforhørene er alle blevet holdt for lukkede døre.
Københavns Dommervagt skal senere torsdag afgøre, om den 22-årige kan varetægtsfængsles.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie