23-årig mand er anholdt i sag om frihedsberøvelse i Hvidovre
En 23-årig mand er blevet anholdt i en sag om frihedsberøvelse og afpresning. Han fremstilles fredag i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
En 29-årig mand og en 31-årig kvinde sidder allerede fængslet i sag om afpresning og frihedsberøvelse.
Københavns Vestegns Politi har anholdt en 23-årig mand i forbindelse med en sag om frihedsberøvelse i Hvidovre i sidste weekend.
Det skriver politikredsen på X.
Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør fredag klokken 13.15, hvor anklagemyndigheden vil bede om lukkede døre.
En 29-årig mand og en 31-årig kvinde sidder allerede fængslet i sagen, hvor en kvinde er den forurettede.
Ekstra Bladet dækkede det, da de blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup i søndags.
Her kom det frem, at de to er sigtet for frihedsberøvelse og afpresning fra 7. marts klokken 23.00 til 8. marts klokken 17.40.
Manden er også sigtet for vold og voldtægt mod kvinden.
De nægtede sig begge skyldige, men blev fængslet frem til 3. april.
Der var lukkede døre ved grundlovsforhøret.
Københavns Vestegns Politi har tidligere på ugen bekræftet, at det lørdag morgen i sidste uge fik en anmeldelse om frihedsberøvelse af en kvinde i 30'erne og afpresning af hendes pårørende i den forbindelse.
Politiets efterforskning førte til, at kvinden lørdag aften blev befriet på en adresse i Hvidovre.
- Der er tale om en alvorlig forbrydelse, og nu fortsætter efterforskningen, sagde vicepolitiinspektør Charlotte Skovby i en skriftlig udtalelse til Ritzau mandag.
Hun siger, at den foreløbige efterforskningen indikerer, at hændelsen bunder i uoverensstemmelser i et lukket miljø, men ønsker derudover ikke at kommentere sagen yderligere.
Ekstra Bladet skrev, at Politiets Aktionsstyrke (AKS) var en del af redningen af kvinden.
AKS har blandt andet til opgave at hjælpe dansk politi med særligt vanskelige opgaver.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie