25-årig mand er dræbt af skud i det sydlige Aarhus
Politiet kan onsdag aften ikke sige noget om, hvorfor en 25-årg mand blev skudt og dræbt ved travbanen i Aarhus. Foto: Øxenholt Foto/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Øxenholt Foto/Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Politiet er til stede ved travbanen i Aarhus, hvor en 25-årig mand er dræbt af skud. Motivet kendes ikke.
En 25-årig mand er onsdag aften blevet dræbt af skud ved travbanen i det sydlige Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet rykkede talstærkt ud til området, da det klokken 19.10 fik en anmeldelse om, at en person var ramt af skud på parkeringspladsen ved Observatorievej i Aarhus.
- Politi og ambulancer kom hurtigt til stedet og kunne konstatere, at en 25-årig mand var skuddræbt, skriver politiet i pressemeddelelsen.
Da efterforskningen først lige er startet, kan politiet onsdag aften ikke sige noget om motivet til drabet.
I forbindelse med efterforskningen er et større område afspærret. Billeder viser, at politiet er til stede med flere biler, og også en drone er sendt i luften.
- Politiet er massivt til stede i området, og der pågår i øjeblikket en intensiv efterforskning og undersøgelse af gerningsstedet. Vi forventer at være på stedet resten af natten, står der i pressemeddelelsen.
Politiet oplyser sent onsdag aften på Twitter, at de pårørende er blevet underrettet, og at det ikke har flere oplysninger i sagen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie