32-årig mand stukket ned ved grillbar i Aalborg
To maskerede mænd er set stikke af fra område i Aalborg. 32-årig mand er på sygehuset og uden for livsfare.
En 32-årig mand er blevet kørt på skadestuen efter at være blevet stukket i skulderen formentlig med en kniv mandag.
Det oplyser vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi mandag aften til Nordjyske. Han tilføjer, at den 32-årige er uden for livsfare.
Mandag sen eftermiddag modtog politiet en melding om hændelsen, der er sket ved en grillbar på Gugvej ved Mylius Erichsens Vej i det østlige Aalborg.
Politiet leder efter to gerningsmænd, der mistænkes for at stå bag det formodede knivstikkeri.
Vidner skulle angiveligt have set de to mænd, der beskrives som spinkle og maskerede, stikke af i en sølvgrå personbil.
Nordjyske skriver, at politiet har gennemsøgt området, men endnu ikke fundet gerningsvåbnet. Det er endnu uvist, hvad motivet for overfaldet har været.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie