32-ÅRIG SLOG - VILLE IKKE BESKYLDES FOR AT SÆLGE KOKAIN
Arkivfoto: Claus Hansen
.
32-årig erkendte i retten at have overfalde en 23-årig mand.
NAKSKOV: En voldelig episode ved vandtårnet i Tilegade 18. marts har for nylig ført til en retssag, hvor en 32-årig mand blev dømt for at have slået en 23-årig flere gange i hovedet med knyttet hånd.
Manden erkendte sig skyldig og havde også selv henvendt sig på politistationen umiddelbart efter overfaldet. I retten forklarede han, at han havde mødt den 23-årige på gaden, og at han var utilfreds med, at den 23-årige havde fortalt nogle af sine venner, at den 32-årige solgte kokain. Det skulle den 23-årige holde op med at sige, men så var den 32-årige gået i sort.
Han erkendte, at han havde slået den 23-årige i hovedet med knyttet hånd og også havde forsøgt at sparke ham i hovedet. Den 23-årige var sammen med nogle venner, og en af dem havde sagt, at han skulle stoppe overfaldet - og så gik det op for ham, at det skulle han.
Efterfølgende har den 32-årige været parat til at deltage i et konfliktråd, for han kunne godt se, at det var noget lort, han havde lavet - og det skræmte ham. Den 23-årige havde dog ikke lyst til at deltage i et sådant konfliktråd.
Retten dømte den 32-årige skyldig, og straffen lød på 60 dages betnget fængsel med en prøvetid på et år, hvor han skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Derudover skal han inden for seks måneder udføre 80 timers ulønnet arbejde, ligesom han skal betale sagens omkostninger.
Manden har valgt at modtage dommen.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro