34-årig sigtet for at ville skyde omkring sig i børnehave
Retten i Viborg har fredag eftermiddag holdt grundlovsforhør med en 34-årig mand (arkivfoto). Foto: Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau
Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau/arkiv
Kommunal sag om to børn har fået mand til at true en børnehave i Viborg, kommer det frem i retsmøde.
Trusler om blandt andet at skyde omkring sig i en børnehave i Viborg har fredag eftermiddag sendt en 34-årig mand på en psykiatrisk afdeling.
En dommer i Viborg har i et grundlovsforhør varetægtsfængslet ham i fire uger.
Men manden undgår at opholde sig i en celle i en arrest. I stedet placeres han på en lukket afdeling på et hospital, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Det var sent torsdag eftermiddag, at den sigtede blev anholdt på byens bibliotek.
Tidligere på dagen skulle han have truet med at skyde i børnehaven Prinsen. Det fik politiet til at sende patruljer til flere adresser.
Manden mødte dog ikke op ved børnehaven, hvor forældrene har fået orientering om sagen.
Også flere myndighedspersoner er manden sigtet for at have truet på livet, har politiet oplyst.
Mandens vrede skyldes utilfredshed med en myndighedsafgørelse om to børn, oplyser TV Midtvest med henvisning til oplysninger fra grundlovsforhøret.
Den vietnamesiske hustru befinder sig i udlandet, mens børnene er i Danmark, oplyser tv-stationen.
Mandens computer afslører i øvrigt, at han har søgt på sprængstoffer og på, hvordan man skaffer sig våben i udlandet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie