35-årig søn dømt til anbringelse for drab på sin far
Retten i Sønderborg har onsdag kendt en 35-årig mand skyldig i drab. Han har tæsket sin far ihjel sidste sommer. Foto: Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau
Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau
Det var under et familieskænderi, at en 35-årig mand begyndte at slå og sparke sin far, som døde af volden.
En 35-årig mand er onsdag ved Retten i Sønderborg kendt skyldig i drab på sin far. Han er af et nævningeting blevet dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid.
Sådan en dom kan kun ophæves med rettens velsignelse efter indstilling fra den behandlende overlæge.
Det var i august sidste år under et familieskænderi i Ketting på Als, at den 35-årige mand slog og sparkede sin 63-årige far - blandt andet i hovedet og brystet.
Volden var så grov, at faren efter nogle timer på sygehuset afgik ved døden. Det kom frem under retssagen, at faren havde 60 læsioner efter overfaldet.
Sønnen blev først sigtet for drabsforsøg, men da faren senere døde på grund af volden, blev det ændret til drab. Han blev varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling i stedet for i en arrest.
Anklagemyndigheden har tidligere vurderet på baggrund af en mentalundersøgelse, at sønnen enten var utilregnelig på gerningstidspunktet eller er utilregnelig i dag.
Den 35-årige har erkendt at have slået og sparket sin far, men han har nægtet sig skyldig i drab. Han ville kun skade og gøre faren bange.
- Det var ikke min mening at slå min far ihjel. Jeg ville bare skræmme ham, sagde den dømte i retten ifølge JydskeVestkysten.
Den 35-årige mand modtog ifølge mediet dommen.
Ud over anbringelsesdommen er han blevet frakendt retten til at arve efter sin far.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie