38 tiltaleforhold for retten
Sagen skal for her ved Retten i Nykøbing. Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen/arkivfoto
Mand tiltalt for stribevis af tyverier, trafikforseelser og narkosager.
NYKØBING En 38-årig mand bliver mandag i Retten i Nykøbing stillet til regnskab for et større antal lovovertrædelser, som politiet har samlet mod ham gennem flere år. De første forhold stammer tilbage fra starten af 2014.
Derefter kommer sagerne på en perlerække indtil starten af 2017. De første mange sager, som er listet op i det lange anklageskrift, starter tilbage til foråret 2014, hvor den 38-årige mand er anklaget for en del færdselsforseelser. Forseelser, som strækker sig over de næste tre år.
Listen er lang og handler om kørsel i påvirket tilstand. Både spirituskørsel og narkokørsel. Dertil kommer fartbøder, og en del forhold handler om, at manden gentagne gange er blevet taget af politiet for at køre bil uden ta have kørekort.
Listen er også lang, når det handler om tiltaler for tyverier af køretøjer. Både biler, crossmaskiner, flere knallerter og en trailer er den 38-årige anklaget for at have stjålet. Ligesom der er sager om tyveri af nummerplader.
Dertil kommer anklager for en del indbrud. Typisk indbrud i garager og udhuse, hvor tyvekosterne primært var værktøj og maskiner som for eksempel havetraktor, buskrydder, hækkeklipper, stilladsdele, forskellige elektriske save, sømpistol, motorsave og andet håndværktøj.
Medgerningsmand
I forbindelse med indbruddene er der en medgerningsmand, som er nævnt i anklageskriftet. Vedkommendes sag bliver behandlet særskilt i retten. Besiddelse af amfetamin og tørrede hamplanter har også fået plads i flere af anklagepunkterne. Mange af tyvekosterne og narkoen er kommet frem i lyset ved ransagninger på den tiltaltes adresse, som er i Guldborgsund Kommune.
Hovedparten af indbruddene er begået i mandens nærområde. Ikke mindre end fire gange har politiet fra april 2014 til september ransaget mandens bopæl. Og ved ransagningerne er der fundet både narko og ikke mindst en del af de ting, som er stjålet ved de mange indbrud. Ved en ransagning blev der også fundet en krysantemumbombe på mandens bopæl.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie