40-årig mand fik næsten revet armen af i arbejdsulykke
40-årig mand fik næsten revet sin højre arm af, da den blev fanget i en betonblander på byggeplads i Aalborg.
En 40-årig mand kom onsdag formiddag svært til skade ved en arbejdsulykke i Aalborg.
Ulykken skete kort før klokken 10.50 på Hadsundvej 130 A, hvor man er ved at bygge en ny Rema 1000.
Sammen med nogle andre var manden ved at gøre en tvangsblander - en slags betonblander - ren.
- På en eller anden måde får tvangsblanderen fat i hans arm, som næsten bliver revet af, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Efter ulykken blev manden i første omgang kørt til sygehuset i Aalborg. Herfra blev han overført til Odense Universitetshospital, hvor man har ekspertise i at behandle den slags skader.
- Det sidste, vi har hørt fra sygehuset, er, at han er kommet svært til skade, men at han er uden for livsfare, siger vagtchefen.
Ved alvorlige arbejdsulykker bliver Arbejdstilsynet altid tilkaldt for at undersøge, om alle regler er overholdt, og hvordan ulykken kunne ske.
- Tilsynet nedlagde på stedet forbud mod at bruge tvangsblanderen, indtil ulykken er blevet nærmere undersøgt, siger vagtchefen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie