43-årig mand er død efter ulykke på Esbjerg-motorvejen
En mand steg ud af sin bil for at reparere sin trailer, hvorefter han blev ramt af en medkørende bilist.
En 43-årig mand er død efter en ulykke på Esbjergmotorvejen, som fandt sted sidst på formiddagen tirsdag.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.
Tilsyneladende blev manden, som selv er fra Esbjerg-området påkørt, da han ville tilse en trailer, lyder meldingen fra politiet.
- Han holder ind i nødsporet og bliver ramt af en bil, som overser ham, siger Ole Aamann.
Der har ifølge politiet været problemer med at få fat på de pårørende. Derfor er det først flere timer efter ulykken, at oplysningen om, at manden er afgået ved døden, kommer ud.
Motorvejen har været spærret for trafik i østgående retning mellem Brørup og Vejen, men ifølge Vejdirektoratet er strækningen åben igen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie