43-årig mand i retten: Havde forhold til 13-årig pige
En 43-årig mand havde i 2014 et kæresteforhold til en 13-årig pige, sagde han tirsdag i Retten i Sønderborg. Foto: /ritzau/Davali Philip
/ritzau/Davali Philip/arkiv
En mand fra Als er anklaget for at have misbrugt en pige seksuelt. Han fortæller i retten, at de var kærester.
En 43-årig mand fra Als er anklaget for at have misbrugt en pige seksuelt. Ifølge ham selv havde han igennem længere tid et slags kæresteforhold til pigen, der kun var 13 og 14 år.
Det fortalte han i Retten i Sønderborg tirsdag, skriver JydskeVestkysten.
Adspurgt af anklager Pernille Bach, om han var kæreste med teenageren, svarede han:
- Nok ikke officielt. Men på ord måske. Vi skrev jo sammen, lidt som kærester gør. Hun spurgte på et tidspunkt, om vi skulle være kærester.
- Jeg sagde ja til det anden gang. Mest for at føje hende, så hun ikke blev ked af det, sagde manden i retten ifølge JydskeVestkysten.
Sagen var planlagt som en tilståelsessag i Retten i Sønderborg, men efter mandens forklaring stod det klart, at manden ikke erkender forsæt til de seksuelle overgreb, som han anklages for.
Derfor skal sagen nu behandles som en domsmandssag. Det er både anklager og forsvarer enig i.
Ifølge avisen mødte manden den 13-årige pige til en ringriderfest på Als i 2014. Herefter udviklede de ifølge manden et forhold. Forholdet stoppede i foråret 2016, da pigens mor anmeldte ham til politiet.
Manden erkendte i retten både at have kysset pigen med tungen, at have kysset hende på brysterne og forsøgt at røre pigen mellem hendes ben, skriver JydskeVestkysten.
Han skal også have lagt sig oven på hende med sit erigerede lem, mens pigen havde tøj på. Desuden skal han have modtaget nøgenfotos af pigen og sendt nøgenfotos af sig selv til hende.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie