45-årig mand er død i et færdselsuheld på fynsk motorvej
Politiet måtte tidligt torsdag morgen rykke ud, da en 45-årig mand kørte op bag i en lastbil på Fyn. Manden er afgået ved døden. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En 45-årig mand mistede livet, efter at han kørte op i bagenden af en lastbil på Fynske Motorvej.
En 45-årig mand er torsdag morgen død i et færdselsuheld på Fynske Motorveje.
Det oplyser vagtchef Milan Holck Nielsen fra Fyns Politi.
Ulykken skete omkring klokken 05.00 mellem Langeskov og Nyborg på Fynske Motorvej i østgående retning mod Storebælt.
Her kørte en personbil med den 45-årige mand i op bag i en lastbil, og han afgik efterfølgende ved døden.
Hvad uheldet skyldes vides ikke, og politiet oplyser ikke, hvorvidt bilisten har været påvirket af euforiserende stoffer eller alkohol.
På grund af uheldet var der spærret på strækningen i østgående retning. Vejdirektoratet oplyser torsdag klokken 07.22 på Twitter, at vejen er genåbnet.
Mandens pårørende er blevet underrettet.
Politiet ved endnu ikke, hvordan det er gået til, at han kørte op bag i en lastbil. En bilinspektør er på stedet og undersøger uheldet.
Bilinspektører bliver i udgangspunktet altid tilkaldt ved alvorlige biluheld. De kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie