Politiet i Herning har tirsdag aften anholdt en 48-årig mand fra Herning og sigtet ham for drabet på Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat. Det oplyser efterforskningsleder Ole Henriksen.
- Vi har anholdt en mand i aften klokken 20 og sigtet ham for drabet, siger Ole Henriksen.
Han vil ikke umiddelbart oplyse, om manden bor i ejendommen på Rolighedsvej, hvor den 20-årige kvinde blev fundet dræbt i vaskekælderen, eller om manden er anholdt i forbindelse med en igangværende dna-undersøgelse.
- Det vender vi tilbage til, siger Ole Henriksen.
Ifølge TV2 Midt - og Vests oplysninger er det dog netop dna-testen, som har ført til sigtelsen mod den netop anholdte 48-årige. Den anholdte er ifølge tv-stationen boende i samme ejendom på Rolighedsvej som den ligeledes 48-årige Jan Lindholt Mikkelsen, der sad varetægtsfængslet i 18 dage for drabet, men som i sidste uge blev løsladt og renset som følge af en dna-undersøgelse, der viste, at gerningsmanden måtte være en anden.
Den 20-årige Maria Møller Christensen blev nytårsdag fundet kvalt og forinden seksuelt misbrugt.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie