58-årig mistænkt for svindel med guldtænder
En 58-årig mand fra Silkeborg-egnen er mistænkt af Midt- og Vestjyllands Politi for at bruge fiktive fakturaer for guldbelagte tandkroner fra Kina til at snyde Skat for mindst 21 millioner kroner, skriver DR Nyheder.
- Han er sigtet for mandatsvig af særlig grov beskaffenhed, fordi han har haft bestemmende indflydelse i de firmaer, hvor vi mener, svindlen er foregået, siger vicepolitiinspektør Michael Kjeldgaard til DR Nyheder.
Skat modtog i 2011 et anonymt tip, og politiet blev derfor sat til at bore i sagen.
To konkursramte virksomheder blev ransaget sidste år, og her fandt politiet fakturaer, der gik mere end 10 år tilbage, hvor guldet i de indkøbte tænder fra Kina var angivet som finguld.
- Finguld bruges ikke i tænder, det gør derimod guldlegering. Og fidusen ved at kalde guldet for finguld er, at der ikke skal betales moms af finguld, men kun af guldlegering, fortæller Michael Kjeldgaard.
- Så ved at kalde det finguld har firmaerne undgået at betale moms af meget store leverancer, forklarer han.
I forbindelse med ransagningen fandt politiet også en række andre dokumenter, der nu efterforskes nærmere.
- Vi fandt visse regnskabsmæssige uregelmæssigheder, som jeg ikke kan komme nærmere ind på nu. De efterforskes nu i samarbejde med bagmandspolitiet (SØK) og Skat, siger vicepolitiinspektør Michael Kjellgaard.
Den 58-årige mand blev sigtet tilbage i oktober sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie