62-årig cyklist er i kritisk tilstand efter ulykke i Frederikshavn
Nordjyllands Politi er mandag aften rykket ud til en trafikulykke i Frederikshavn. En cyklist er alvorligt tilskadekommen og i kritisk tilstand. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En cyklist kørte ifølge vagtchefen pludselig ud på vejen. Den mandlige cyklist er i kritisk tilstand.
En 62-årig mandlig cyklist er i kritisk tilstand efter en trafikulykke på Hjørringvej i Frederikshavn.
Det oplyser Ole Buus, som er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til Ritzau.
- Der har vi en mand, som kommer cyklende på cykelstien på Hjørringvej mod vest. På et tidspunkt så drejer han til venstre ind på kørebanen, siger vagtchefen.
Manden bliver påkørt af en personbil, som ifølge vagtchefen har kørt omkring 60 til 70 kilometer i timen.
Vagtchefen fortæller, at manden er fløjet til Aalborg Universitetshospital med alvorlige skader.
Ingen andre kom til skade i forbindelse med ulykken.
Politiet fik anmeldelsen klokken 17.57 mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie