66 procent overlæs

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen/arkivfoto

Havde læsset bilen med et overlæs på to tons drikkevarer.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiets udlændingekontrolafdeling standsede torsdag klokken 14.00 en 41-årig mand, der kørte fra færgen i Rødbyhavn.

Han havde været i Tyskland for at købe blandt andet drikkevarer, som han havde læsset ind i en bil.

Der var imidlertid godt læs på bilen, og en kontrolvejning afslørede, at bilen vejede 5.000 kg, selv om den havde en tilladt totalvægt på 3.000 kg, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Det er et overlæs på 66 procent, og den 41-årige fører blev sigtet for at køre med overlæs og instrueret i at læsse tilpas mange varer af, så bilen lovligt kunne køre videre.