70-årig vil blive sigtet for drab efter overfald med skruetrækker
En 75-årig mand blev stukket med en 15 centimeter lang skruetrækker adskillige gange onsdag i sidste uge.
En 70-årig mand, som stak en 75-årig mand adskillige gange med en skruetrækker i sidste uge, vil blive sigtet for drab, efter at offeret er afgået ved døden.
Det oplyser Fyns Politi.
Den 70-årige blev varetægtsfængslet af Retten i Odense torsdag i sidste uge.
På det tidspunkt var den 75-årige mand stadig i live, og derfor lød sigtelsen på drabsforsøg.
Overfaldet med skruetrækkeren skete ved en moské i Odense.
Den 70-årige mand blev nægtet adgang til moskéen, og derefter opstod der tumult.
Han havde tidligere fået en betinget dom for vold ved moskéen og var derfor blevet nægtet adgang.
Den 75-årige blev ifølge Fyens Stiftstidende stukket 13 gange i kroppen og flere gange i ansigtet med en cirka 15 centimeter lang skruetrækker.
Den 70-årige mand har forklaret i retten, at han havde skruetrækkeren med i tilfælde af, at folkene i moskéen blev voldsomme.
Han har også erkendt, at han stak den 75-årige mand, men ifølge ham var det ikke med intentionen om at slå ham ihjel.
Politiet fik anmeldelsen om hændelsen onsdag klokken 13.16. Den 70-årige var stadig ved moskéen da politiet ankom, og han blev anholdt på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie