71-årig mand er død efter en brand i Vordingborg i juni
Knap to uger efter en brand i Vordingborg er en 71-årig mand død. Politiet undersøger fortsat branden.
En 71-årig mand afgik tidligt fredag morgen ved døden, efter at han 20. juni kom svært til skade ved en brand på Riddergade i Vordingborg.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag morgen i et uddrag fra døgnrapporterne fra weekenden.
Politiets undersøgelser på brandstedet er fortsat i gang, og politiet oplyser, at det derfor indtil videre ikke har flere kommentarer til sagen.
Det var søndag 20. juni omkring klokken 23.30, at en bygning i Riddergade i Vordingborg brød i brand. Branden blev anmeldt af forskellige vidner.
Indsatsen med at slukke ilden stod på i flere timer. Først om næste morgen klokken 06.45 kunne indsatslederen meddele, at arbejdet på stedet var færdigt.
Den 71-årige mand blev alvorligt forbrændt i forbindelse med branden. Han blev fløjet til Rigshospitalet, og efter knap to uger afgik han fredag ved døden.
Også en kvinde kom til skade, da en eksplosionsagtig brand skete i bygningens kælder. Hun faldt på grund af rystelserne og fik ikke brandskader. Det oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter branden.
- Det var en ret voldsom brand med omfattende skader. Bygningen er mere eller mindre styrtet sammen, sagde politiets vagtchef Michael Skræddergaard mandag efter branden.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie