Advokat i New York betaler en milliard til Danmark
Et forlig, som en dommer har godkendt, indebærer betaling af en milliard efter svindel med udbytteskat.
En amerikansk advokat har indgået et forlig med de danske skattemyndigheder om at betale mindst en milliard kroner, skriver dr.dk.
Advokat Michael Ben-Jacob fra New York har været sagsøgt i en civil retssag om erstatning for uberettiget refusion af udbytteskat, og i december mundede langvarige forhandlinger ud i et forlig.
En forbundsdommer i New York bekræftede 18. december forliget, skriver dr.dk.
Kort før jul oplyste Skatteministeriet, at der var lykkedes at få 3,6 milliarder kroner tilbage til statskassen som følge af en række stævninger mod forretningsmænd rundt om i verden.
Og den ene milliard kroner stammer altså fra New York-advokaten, skriver dr.dk.
Skattestyrelsen ønsker ikke at kommentere oplysningen, da forliget er fortroligt.
I en årrække blev Danmark svindlet med uberettiget refusion af udbytteskat, hvor gerningsmændene trak af med mere end 12 milliarder ud af statskassen.
Derefter er der rejst dels straffesager med krav om fængsel og dels en stribe civile retssager i blandt andet De Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien, Malaysia og USA.
Ifølge en stævning, som et amerikansk advokatfirma på vegne af Skatteforvaltningen i Danmark udfærdigede i den civile sag mod Michael Ben-Jacob, samarbejdede han med blandt andre Sanjay Shah.
Denne er derimod tiltalt i en straffesag. I december blev han af Retten i Glostrup idømt fængseli 12 år, hvilket er rekord for økonomisk kriminalitet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie