Det var formentlig et ildebefindende, der tirsdag formiddag var årsag til, at en ældre mand kørte galt på Håredvej ved Maribo.
Manden, der er 82 år, kom kørende med sin 81-årige kone som passager, da han ikke langt fra parrets bopæl pludselig svingede ud i rabatten, hvor bilen strejfede et vejtræ. Ifølge vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kørte bilen herefter af vejen, hvor den ramte endnu et vejtræ samt et elskab.
Det ældre ægtepar blev efter uheldet begge kørt til sygehuset i Nykøbing. Den ældre mand har ifølge vagtchef John Jørgensen brækket det ene skuldeblad og den ene hofteskål, ligesom mandens ene lunge er klappet sammen. I løbet af eftermiddagen vil det blive klart, om manden også er så uheldig, at hans lårben er brækket.
Den 81-åriges kvinde er ifølge vagtchefen indlagt til observation for blødning i den ene lunge.
Sammenstødet mellem bilen, de to ældre mennesker kørte i, og vejtræet var så voldsomt, at bilen blev voldsomt beskadiget, og begge airbags blev udløst.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie