Ældre mand påkørte mur

Foto: Claus Hansen.

Automatgear forvirrede bilist.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 89-årig mand kørte fredag eftermiddag ind i en halvmur i Rådhusvænget i Nysted. Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge vagtchefen kørte manden i en bil med automatgear, hvilket gav nogle problemer for bilisten, der derfor mistede herredømmet over sin bil.

Manden klagede over smerter i ryggen, og da redningsberedskabet ankom, valgte de af sikkerhedsmæssige årsager at skære taget af bilen.

Manden er ikke kommet alvorligt til skade, men er kørt til skadestuen for at blive tjekket.