Afsløring: Endnu en betjent blev såret ved attentater
Afsløring: Endnu en betjent blev såret ved attentater Foto: POLFOTO/Jens DreslingPOLFOTO/Jens Dresling
Under skudattentaterne i København blev fire betjente ramt af skud, mens to blev såret af glasskår.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Politiforbundet afslører, at antallet af sårede betjente ved de to attentater i København for to uger siden ikke er fem, men i virkeligheden seks.
Oplysningen står i det seneste nummer af forbundets blad, Dansk Politi.
Ekstrabladet.dk hævder mandag, at politiledelsen på et møde aftalte, at det korrekte antal tilskadekomne betjente skulle hemmeligholdes.
Men dette er ikke korrekt, fastslår kommunikationschef i Københavns Politi, Mads Jensen, over for Ritzau.
I stedet er der tale om en beklagelig fejl, lyder det. Den skyldes, at den sjette blev bragt til et andet hospital end de øvrige fem.
Annonce
I alt fire betjente blev såret af skud, mens to blev såret af glasskår.
Fire blev såret i forbindelse med angrebet på Krudttønden, hvor den formodede gerningsmand affyrede et stort antal skud med et militærvåben.
Ved det næste angreb mod synagogen i Krystalgade i det indre København blev to politifolk såret af skud.
Gerningsmanden dræbte ved Krudttønden filmmanden Finn Nørgaard, mens den frivillige vagt Dan Uzan mistede livet ved synagogen.
Til sidst blev den formodede gerningsmand selv dræbt. Det skete i en skudveksling med politifolk på Svanevej nær Nørrebro Station tidligt om morgenen 15. februar.
Politiet har sat en stor styrke ind på efterforskningen. 200 er i gang, oplyste Rigspolitiet forleden.
Tre yngre mænd er blevet sigtet og derefter varetægtsfængslet for at have bistået den formodede gerningsmand. Blandt andet med at fjerne og skaffe våben.
Afsløring: Endnu en betjent blev såret ved attentater Foto: POLFOTO/Niels HougaardPOLFOTO/Niels Hougaard
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie