Efter en lang dag i København Byret blev den sidste af de 13 rockere fra tirsdagens razzia mod Hells Angels onsdag aften fængslet. 12 er blevet fængslet til den 31. maj, mens den sidste er fængslet til den 19. maj.
De 13 rockere sigtes på kryds og tværs for i alt fem forskellige drabsforsøg i forbindelse med bandekonflikten. Politiets aktion har desuden afsløret, at konflikten har medført flere drabsforsøg, end offentligheden hidtil har kendt til.
Det gælder blandt andet et drabsforsøg mod "Lille A" fra Blågårds Plads. Ikke mindre end otte af de fængslede er sigtet for at have deltaget i planerne om at dræbe bandelederen.
"Lille A" skulle ifølge politiet være slået ihjel den 30. juni sidste år på Nytorv foran Københavns Byret, hvor sagen mod hans storebror "Store A"kørte under store sikkerhedsforanstaltninger. "Store A" var tiltalt for at bestille en stribe lejemord.
Planerne om at dræbe "Lille A" gik dog i vasken, da politiet ved et tilfælde kom på tværs af planerne. Politiet vil ikke komme ind på, hvordan de mere konkret fik forpurret drabsforsøget.
Blandt de fængslede er en række såkaldte hangarounds med en løs tilknytning til Hells Angels og medlemmer af støttegruppen AK81. Desuden er to fuldgyldige medlemmer af rockerklubben blandt de fængslede, herunder Brian Sandberg.
Brian Sandberg blev for alvor kendt i offentligheden som livvagt for den bedrageridømte Stein Bagger, og politiet mener, at han er stifter og den reelle leder af Hells Angels' støttegruppe AK81.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie