Alt for stærkt på lokale veje
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Der blev delt mange bøder, klip og betingede frakendelser ud torsdag.
I de sene eftermiddagstimer og først på aftenen torsdag, havde politiet travlt på flere lokale veje.
Fra klokken 15 og halvanden time frem, var en politipatrulje på besøg på Gedser Landevej ved Væggerløse, hvor højst tilladte hastighed er 70 kilometer i timen.
En trafikant blev målt til at køre 129 kilometer i timen. Det udløser en betinget frakendelse af kørekortet. Desuden blev en knallertkører sigtet for at have ændret sin knallert så den kunne køre hurtigere end tilladt, for at køre uden styrthjelm, ikke at have forsikring og for ikke at have lys på knallerten.
På Sakskøbingvej ved Toreby, hvor højst tilladte hastighed er 80 kilometer i timen kørte fire så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. Den hurtigste blev målt til 126 kilometer i timen ved kontrollen, som løb fra klokken 17 og halvanden time frem.
Fra klokken 15.35 og indtil klokken 20 var det færdselspolitiet automatiske fartkontrol, som tjekkede farten hos trafikanterne på Stubbekøbingvej i Nykøbing, hvor højst tilladte hastighed er 50 kilometer i timen.
Ud af 393 trafikanter kørte 39 for stærkt. Foruden de mange fartbøder, fik seks trafikanter et klip i kørekortet. En enkelt trafikant fil en betinget frakendelse af kørekortet, da vedkommende blev målt til at køre 93 kilometer i timen.
Tre betingede frakendelser, som betyder fornyet teori- og køreprøve som forudsætning for at beholde kørekortet, indkasserede trafikanter torsdag mellem klokken 18 og 21.45 på Maribovej i Nakskov.
Her er højst tilladte hastighed 50 kilometer i timen. Foruden de betingede frakendelser, blev der uddelt 54 fartbøder og syv klip i lige så mange kørekort.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned