Men det er ikke første gang, at personer i Danmark kommer rigtigt galt af sted, mens de udfører deres arbejde:
* Sagsbehandler stukket ned på parkeringsplads
Den 27. januar 2010 blev sagsbehandleren Birthe Christiansen stukket ned på parkeringspladsen ved jobcentret i Holstebro.
En erklæret sindssyg mand kom i tidsubestemt behandling på sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland for drabet på den 56-årige kvinde.
Manden skulle have været til møde med sin sagsbehandler på dagen, hvor drabet fandt sted. Han var utilfreds med, at han var fjernet fra en praktikplads på grund af voldelig adfærd mod en nabo.
* Skolelærer sparket ned af vred forælder
En skole-hjem-samtale udviklede sig til et voldeligt overfald, da en far slog sin datters lærer på Abildgårdskolen i Odense i oktober 2009. Faren fik senere seks måneders ubetinget fængsel for at overfalde læreren med spyt og knytnæveslag.
De første meldinger efter overfaldet gik på, at faderen gik amok, fordi læreren gav hånd til hans datter, men senere forklarede faren, at han reagerede, fordi læreren tog unødigt hårdt fat om datterens skuldre, inden mødet skulle begynde.
En speciallægeerklæring har beskrevet faren som karakterafvigende, men byretten i Odense mente ikke, at der var grundlag for at lave en mentalundersøgelse af faderen.
* Skatteskyldner skød sikkerhedsvagt i hovedet
Den 23. november 2007 blev vagtmanden Benny Nielsen skudt og dræbt i et skattecenter på Tagensvej i København.
Gerningsmanden, 47-årige Jørn Bundgaard Pedersen, fik 14 års fængsel for drabet.
Han var troppet op på skattecentret, hvor han truede en sagsbehandler med en pistol, fordi han var utilfreds med, at Skat gennem flere år havde forsøgt at inddrive et beløb på 318.321 kroner.
* Efterfølgende rettede Jørn Bundgaard Pedersen sit våben mod hovedet på den 57-årige sikkerhedsvagt Benny Nielsen og affyrede et skud. Skuddet var dræbende.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie