Bandemedlemmer fængslet for afpresning af massageklinikker
To medlemmer af banden Loyal to Familia er onsdag blevet varetægtsfængslet i 27 dage i forbindelse med afpresning mod to massageklinikker i København. Foto: Free/Colorbox.dk/arkiv
Colorbox.dk
Små sedler med et telefonnummer på er blevet lagt på massageklinikker af medlemmer af banden Loyal to Familia.
To medlemmer af banden Loyal to Familia er onsdag blevet varetægtsfængslet i 27 dage i forbindelse med afpresning mod massageklinikker i København.
Begge mænd er 20 år gamle. De nægter sig skyldige. Den ene mand er sigtet for at have afpresset to klinikker, mens den anden er mistænkt for at have gjort det mod én klinik.
Det fortæller politikommissær Steffen Thaaning Steffensen fra Københavns Politi.
Bandemedlemmerne skulle ifølge sigtelsen have afpresset klinikkerne til at ringe på et bestemt telefonnummer. Ringede klinikkerne ikke op på telefonnummeret, blev der begået hærværk mod dem.
Hærværket er enten sket med stenkast eller ved at hælde brændbar væske ind under døren.
Afpresningen er gået ud over i alt tre klinikker.
To af dem ligger på Vesterbro i København, mens den tredje er placeret på Frederiksberg. Ifølge sigtelsen skete det tilbage i april.
- Vi har brugt en del kræfter på at se, om vi kunne finde frem til nogen, som vi kunne få anholdt for det her, sagde Steffen Thaaning Steffensen tidligere torsdag.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie