En 23-årig mand med tilknytning til bandemiljøet på Nørrebro er som den første sigtet for et groft overfald på to unge mænd i Gartnergade den 1. oktober i år.
Her blev de to unge danskudseende mænd tilsyneladende mistænkt for at tilhøre gruppen AK81, da en gruppe unge med indvandrerbaggrund stoppede dem.
De to unge mænd på 19 og 21 år blev slæbt ind i en baggård, hvor den 19-årige bl.a. blev snittet tre gange i ryggen med en kniv og under flugten skudt i det ene ben.
- Vi har sigtet den 23-årige som den første af gruppen på otte-ni gerningsmænd. Han sad i forvejen varetægtsfængslet, fordi han blev taget som bandevagt senere i oktober på Nørrebro, hvor han smed en skarpladt pistol fra sig, siger lederen af Københavns Politis bandeenhed, Henrik Svindt.
Ifølge politiet har de to unge ofre intet at gøre med rockergruppen, men var tilfældige ofre for bandekonflikten.
Den 23-årige sigtede har tidligere gjort sig uheldigt bemærket, da han som ansat "rollemodel" i en ungdomsklub på Nørrebro agerede chauffør for et tæskehold af helt unge drenge, der gennemtævede en mand på en legeplads på Kapelvej.
I den forbindelse blev klubmedarbejderen også dømt for at have udstyret drengene med en hammer, der blev brugt under overfaldet.
Københavns Byret valgte i den aktuelle sag at forlænge hans fængsling i tre døgn, mens politiet skal indsamle flere beviser på, at han var del af overfaldsgruppen i Gartnergade.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie