Beboere på asylcenter udsat for skud med softgun
Beboere på Skærbæk Asylcenter i Tønder Kommune blev udsat for skud med plastikkugler fra en softgun i søndags. (Arkivfoto). Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker voldssager ved asylcenter. Gerningsmænd er ikke pågrebet.
Flere beboere på Skærbæk Asylcenter i Tønder Kommune blev søndag udsat for skud med plastikkugler fra en softgun.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, der efterforsker sagerne, i en pressemeddelelse.
En 13-årig pige var blandt de personer, der blev ramt. Hun kom ikke alvorligt til skade.
Beboere blev udsat for skud ad to omgange omkring klokken 19.30 søndag.
- Vi tager sagen meget alvorligt og efterforsker nu for at finde frem til gerningsmændene, siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen i pressemeddelelsen.
- Derudover samarbejder vi med Tønder Kommune og Asyl Syd om at sikre trygheden for beboerne på centeret, ligesom vi fra politiets side har en øget patruljering i byen med et særligt fokus på asylcenteret.
Hændelserne med softgunen efterforskes som et tilfælde af vold og et tilfælde af forsøg på vold.
Politiet leder efter gerningsmændene. De beskrives som to yngre mænd på en rødlig knallert. De var begge iført mørkt tøj.
Har man informationer, der kan lede politiet på sporet af gerningsmændene, kan man kontakte politiet på 114.
I pressemeddelelsen skriver politiet, at det har været i dialog med borgerne i Skærbæk efter utryghedsskabende adfærd fra enkelte beboere på asylcentret.
- Denne adfærd er nu stoppet, og jeg vil kraftigt opfordre beboerne i Skærbæk til at hjælpe os med at standse denne adfærd og finde gerningsmændene til søndagens vold.
- Vi accepterer ikke nogen former for utryghedsskabende adfærd, siger vicepolitiinspektøren i pressemeddelelsen.
Henning Marcussen oplyser til Ritzau, at udtrykket utryghedsskabende adfærd blandt andet dækker over butikstyveri, at nogle er gået ind i andre folks haver og enkelte voldsepisoder.
Vicepolitiinspektøren oplyser, at der er 11 sigtelser relateret til beboere på udrejsecentret. To af dem relaterer sig til voldsepisoder.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie