Af Ritzau og Jakob Poulsen
Samtlige landets politikredse står foran større sparerunder.
Det betyder at der flere steder ikke bliver taget nye elever ind, samtidig med at ældre medarbejdere, der går på pension, ikke bliver erstattet. Men besparelserne kommer ikke til at gå ud over servicen over for borgerne, lover politiledelsen. Det fortæller DR Nyheder.
På mandag mødes Politiforbundet med Rigspolitiet for at diskutere, hvor og hvordan der skal spares. Ledelsen i de enkelte politikredse modtog for en uge siden et brev fra Rigspolitichefen med tal på, hvor meget de skal spare resten af året plus i 2010.
Hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi nedtoner politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen dog omfanget af de varslede besparelser.
- Det, der ligger i det samlet set er, at der også for vores del kommer en mindre besparelse i 2010. Men det bliver ikke værre end, at vi kan klare det på fornuftig vis, siger Jesper Vorstrup Rasmussen.
Præcis hvor store besparelser, der bliver tale om hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, kan politidirektøren ikke sige endnu.
- Det kommer an på, hvor stort et overskud vi kommer ud med i år, for hvis vi kommer ud med et overskud i år, så gør det jo underskuddet næste år mindre. Og jeg regner med, at vi kommer ud af 2009 med et overskud. Så det er lidt svært at sige endnu, hvor meget vi reelt skal spare i 2010 i forhold til 2009, forklarer han.
Han afviser, at de besparelser, der i givet fald bliver tale om, vil få nogen betydning for den politmæssige dækning af kredsen. Og dermed vil borgerne heller ikke umiddelbart komme til at mærke noget til besparelserne, vurderer politidirektøren.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie