En 45-årig betjent havde medbragt noget ulovligt øvelsesammunition hjemmefra, som han ville afprøve foran sine kolleger.
Fra en afstand på 2,66 meter rettede han sin pistol mod Skyttecenterets klublokale, hvis facade er af træ, og trykkede på aftrækkeren.
Det skulle vise sig at være en ovenud dårlig idé.
Den affyrede patron gik direkte igennem væggen og ind i en kollegas højre skinneben.
- Ammunitionen reagerer på en anden måde, end han havde håbet. Han havde forventet, at det ville pulverisere, siger anklager Trine Outzing Sorgenfri til B.T.
Den uheldige kollega måtte hospitalsindlægges i fire uger, gennemgå seks operationer og efterfølgende melde sig langtidssyg.
- Efterforskningen viser, at den prøveammunition, som politiassistenten anvendte, er dødelig og derfor skal behandles som almindelige patroner, siger hun til B.T.
Betjenten, der må siges at være lidt for hurtig på aftrækkeren, er tiltalt for overtrædelse af våbenloven og for at have forvoldt en kollega nærliggende fare for liv og førlighed.
Retssagen går i gang den 14. maj i Københavns Byret, og står det til anklagemyndigheden, smides betjenten i fængsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie