Brand i baghus på Vestlolland

Foto: Mogens Warrer

Baghuset, som er bygget sammen med hovedhuset, er stort set udbrændt. En hund, der var alene hjemme, slap uskadt fra branden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politi og brandvæsen blev kort før klokken 12 kaldt ud til en ejendom på Fjordvej i Langø på Vestlolland, hvor der var udbrudt brand i et baghus, som var bygget sammen med hovedhuset.

Der var ingen personer hjemme, men en hund blev lukket ud af huset af brandfolkene, så den ikke kom noget til.

Det lykkedes begrænse skaderne på hovedhuset til nogle røgskader, men det 30-40 kvadratmeter store baghus er stort set udbrændt. Blandt andet er taget næsten brændt væk, fortæller vicebrandinspektør Martin Pryds Mikkelsen fra Lolland-Falster Brandvæsen.

Årsagen til branden kendes endnu ikke.