Brand i Sønder Omme er slukket - skabte kraftig røg

Politi og brandvæsen arbejdede tirsdag med en større brand i Sømmer Omme.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politi og beredskab var tirsdag rykket ud til en brand på Hovedgaden 44 i Sønder Omme.

Branden i huset skabte så kraftig røg, at borgere i nærheden blev opfordret til at lukke vinduer og døre.

Klokken 15.24 kunne politiet på det sociale medie X meddele, at man anså branden for værende slukket, og at man - hvis man bor i nærheden - bør lufte ud.

Tidligere tirsdag opfordrede politiet til, at man slukkede sin ventilation og holdt afstand til branden.

Ifølge politiet var der tale om en "relativt stor røgfane". TrekantBrand skrev på X, at der er tale om en større brand.

/ritzau/