Brandfolk kæmpede i timer mod fabriksbygning i flammer
Både politi og brandvæsen arbejder natten til lørdag på en adresse i Viborg, hvor der af endnu ukendte årsager er opstået brand i en industribygning. Ilden er under kontrol udenfor, mens den indvendige ild først ventes slukket omkring klokken 4 tidligt lørdag morgen. (Genrefoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Brand i en bygning førte til udledning af sort, giftig røg i dele af Viborg. Lørdag morgen er problemet løst.
En fabriksbygning på Ølandsvej i Viborg brød fredag aften i brand, og redningsmandskab kæmpede i timevis for at få kontrol over flammerne.
Det fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Lars Even tidligt lørdag morgen.
- Branden er slukket, og arbejdet på stedet er nu afsluttet. I næste uge sætter vi undersøgelser i gang for at finde brandårsagen, siger han.
I fabrikken var der blandt andet kemikalier, maling og benzin. Derfor var den sorte røg, der opstod som følge af den kraftige brand, sundhedsskadelig, oplyser politiet.
Anmeldelsen tikkede ind hos politiet klokken 21.20 fredag, og gennem natten til lørdag pågik slukningsarbejdet.
Det tog lang tid, før det var muligt at komme ind i bygningen. Det skyldtes, at nogle spær og en jernkonstruktion gjorde det for farligt for brandvæsenet at bevæge sig ind i hallen, der stod i flammer.
I stedet blev ilden kontrolleret udefra, mens kraner fra beredskabsstyrelsen kunne rive konstruktionen ned.
Klokken 5.00 lørdag er branden slukket, og mandskabet er gået hjem.
Ingen er kommet til skade i Viborg, men hvis beboere oplever ubehag efter at have været i kontakt med den sorte, giftige røg, bør de kontakte en læge, anbefaler vagtchefen.
Situationen med den sundhedsskadelige røg blev varslet med en sirene i Viborg. Ved en fejl lød alarmen dog også i andre jyske byer. Hvor mange byer, der er tale om, kan vagtchefen ikke oplyse.
Sirenevarslingen ophørte i Viborg cirka to timer efter midnat.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie