Brandvæsnet har slukket mindre brand hos Novo Nordisk
Klokken 14.10 fik Københavns Vestegns Politi en anmeldelse om en brand hos Novo Nordisk i Måløv. En time senere var branden slukket. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Årsagen til en brand i en kælder hos Novo Nordisk i Måløv kendes endnu ikke, oplyser politiet.
Brandvæsnet rykkede onsdag eftermiddag ud til en mindre brand i en kælder hos Novo Nordisk i Måløv.
Det oplyser Bo Nyberg Ris, der er vagtchef i Københavns Vestegns Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 14.10, og en time senere var branden slukket.
Ingen er kommet til skade i branden, oplyser vagtchefen.
Brandårsagen er fortsat ukendt.
- Det undersøger vi nu, siger Bo Nyberg Ris.
Forskellige bygninger tilhørende Novo Nordisk har været ramt af flere brande på det seneste.
18. juni var der en brand i en Novo Nordisk-bygning på Krogshøjvej i Bagsværd. Politiet udtalte efter branden, at der ikke var indikationer på, at der lå noget kriminelt bag.
2. maj gik der ild i en af virksomhedens bygninger på Smørmosevej i Bagsværd, lige rundt om hjørnet fra Krogshøjvej.
Novo Nordisk oplyste dengang, at branden opstod uden for en bygning. Herfra bredte den sig til en kontorbygning.
En uge tidligere havde det brændt på en byggeplads ved Novo Nordisks produktionsfaciliteter i Kalundborg. Branden skabte en røgsøjle, der kunne ses på 30 kilometers afstand.
Mediet MedWatch har siden skrevet, at det var to håndværkere, der ikke havde arbejdstilladelse i Danmark, der muligvis var skyld i branden i Kalundborg.
Novo Nordisk har tidligere meddelt, at selskabet ikke mener, der ligger noget kriminelt bag de brande, virksomheden har været ramt af.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie