Bygherre overvejer næste skridt efter nederlag om Amager Fælled
Amager Fælleds Venner demonstrerede i forbindelse med Københavns Byrets behandling af sagen om et forbud mod fortsat byggeri i sidste uge. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Amager Fælleds Venner giver hug til Københavns Kommune efter byrets afgørelse om byggeprojekt.
Bygherren overvejer mulige juridiske skridt efter det markante nederlag tirsdag i Københavns Byret om fortsat byggeri på Amager Fælled.
Det fremgår af en meddelelse på hjemmesiden for Fælledby P/S.
Men i øvrigt stopper selskabet aktiviteterne med jordarbejde og nedrivning som følge af afgørelsen.
Byretten har besluttet at nedlægge forbud mod fortsat byggeri, såfremt Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner senest tirsdag i den kommende uge.
Forbuddet skyldes, at Fælledby ikke ville indstille aktiviteterne, selv om to nævn har besluttet at tillægge klager over tilladelser til byggeriet opsættende virkning.
Direktøren i selskabet, Erling Thygesen, udtaler om rettens afgørelse, at "udfaldet er ikke som forventet."
- Nu skal vi have tid til at granske afgørelsen sammen med vores advokat og vurdere de næste skridt. Vi indstiller det fysiske arbejde på området indtil videre, hedder det.
Fælledby kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om følgerne af byrettens forbud. Altså om forsinkelse af projektet, og om tidsplan og økonomi.
I foreningen Amager Fælleds Venner er der glæde over tirsdagens afgørelse, lyder det fra talsmand Steffen Rasmussen.
- Men det er lidt for dårligt, at vi som privat organisation pålægges at skaffe sikkerhed på to millioner kroner, når det jo er Københavns Kommune, der ikke har håndhævet sin forpligtelse, siger han.
Kommunen har tilsynspligten, men har ikke ment, at der var grundlag for at stoppe byggeaktiviteterne som følge af de to nævns afgørelser.
Københavns Byret har en helt anden opfattelse:
- De aktiviteter, som Fælledby P/S aktuelt udøver på byggeområdet Vejlands Kvarter, strider imod den opsættende virkning, som nævnene har besluttet at tillægge de verserende klager fra blandt andet Amager Fælleds Venner.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie