Chauffør fra Flextrafik blev stukket med kniv ved sygehus
Gerningsstedet ved Roskilde Sygehus torsdag morgen den 27. marts 2025. Chauffør fra Flextrafik er i kritisk tilstand efter at være blevet stukket med kniv ved Roskilde Sygehus torsdag morgen. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
27-årig mand er i kritisk tilstand efter knivstikkeri. Uligevægtig kunde er anholdt efter stor eftersøgning.
En chauffør fra Flextrafik blev tidligt torsdag morgen overfaldet med kniv ved Roskilde Sygehus. Den 27-årige mand blev ramt i halsen, oplyser politiet.
Umiddelbart mener politiet, at der var tale om et forsøg på at dræbe chaufføren. Efter en times tid lykkedes det for betjente at anholde en mistænkt i sagen.
Vedkommende, der er 41 år, blev pågrebet efter at have knust en rude i Sankt Hans Gade.
I et grundlovsforhør blev han sigtet for drabsforsøg og fængslet frem til 24. april.
I eftersøgningen deltog flere hundepatruljer samt en helikopter fra Forsvaret. Også togdriften blev stoppet i forbindelse med politiets forsøg på at finde gerningsmanden.
Manden er af Midt- og Vestsjællands Politi beskrevet som en tilsyneladende psykisk uligevægtig mand.
Knivoverfaldet skete kort før klokken 04. Chaufføren skulle køre den 41-årige til sygehuset, men af ukendte årsager trak passageren en kniv.
Offeret meldes ved 11-tiden i kritisk - men stabil - tilstand.
Flextrafik er en del af den kollektive trafik. Brugere kan selv bestille ture.
Hos politiet har man besluttet at gennemføre en tryghedsskabende indsats i Roskilde efter den voldsomme hændelse, fremgår det af pressemeddelelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie