Chauffør mister livet under tonstungt plastikrør
En 43-årig lastbilchauffør mistede livet, da et fem-seks ton tungt plastikrør væltede ned over ham på Krydstogtkajen i Skagen. (Arkivfoto). Foto: Free
Free
En 43-årig lastbilchauffør mistede livet, da han under aflæsning af plastikrør fik et af dem ned over sig.
En 43-årig lastbilchauffør har tirsdag eftermiddag mistet livet i en arbejdsulykke i Skagen.
Det oplyser Nordjyllands Politi.
Ulykken skete på Krydstogtkajen kort efter klokken 14, da nogle store plastikrør skulle læsses af den 43-åriges sættevogn.
- Men noget går galt, og chaufføren får et af plastikrørene ned over sig, fortæller politiets vagtchef Torben Larsen.
Ifølge vagtchefen er rørene 18 meter lange og 1,5 meter i diameter.
- De vejer op til fem-seks ton, siger han.
Efter ulykken blev en lægeambulance tilkaldt, men lægen måtte erklære chaufføren død på stedet.
Arbejdstilsynet arbejder tirsdag aften stadig på ulykkesstedet for at fastslå, hvad der gik galt, og om alle regler er blevet overholdt.
De pårørende er blevet underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie