Christianitter: Politiet skræmmer vores børn
Politiet har undersøgt, hvordan beboere i fristaden ser på ordensmagtens tilstedeværelse.
En del af beboerne i Christiania er utilfredse med politiets aktioner i fristaden og mener, at politiet skræmmer dem og deres børn unødvendigt.
Det viser en undersøgelse, som Københavns Politi har foretaget af sin indsats i Christiania.
- Det er et langt, sejt træk, men jeg tror på, at vi gennem vores nuværende og fremtidige indsatser kan overbevise flertallet af beboerne om, at vi er der for deres skyld og ikke for at genere dem, siger lederen af Task Force Pusherstreet, Dannie Rise.
- Vi er der for at bekæmpe kriminaliteten og de hærdede kriminelle bagmænd, der skummer fløden på andres bekostning.
Undersøgelsen viser også, at de yngre og nyere beboere i fristaden er mere positive overfor politiets tilstedeværelse.
- Politiet går målrettet efter pusherne, så det er mindre plagsomt for de almindelige beboere, fortæller en af de nyere beboere ifølge en pressemeddelelse fra politiet.
82 beboere fra Christiania deltog i undersøgelsen og svarede på spørgsmål om politiets indsats.
Undersøgelsen er foretaget for at forbedre Task Force Pusherstreet og lokalpolitiets indsats i Christiania.
Task Force Pusherstreet blev etableret 1. september med det formål at fjerne den organiserede hashhandel i Pusherstreet og for at gøre det muligt for politiet at patruljere i Christiania på samme måde, som man gør i andre bydele.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie