Cyklist i kritisk tilstand efter ulykke i rundkørsel
En 70-årig mand, der ikke brugte cykelhjelm, fik alvorlige skader i hovedet, da han blev væltet af en bil.
En 70-årig mand er onsdag aften stadig i kritisk tilstand, efter at han tidligere på dagen på sin cykel blev ramt af en bil i Læssøegade i Odense.
- Ulykken sker i en rundkørsel, hvor bilisten og cyklisten kører samme vej, fortæller vagtchef Thomas Bentsen fra Fyns Politi.
Det er ikke med sikkerhed slået fast, hvordan ulykken skete, men ifølge politiet tyder noget på, at cyklisten skar en del af rundkørslen af.
- Han bliver ramt bagfra af bilen, der kører med lav hastighed, og bliver væltet omkuld, siger vagtchefen.
Den 70-årige havde ikke cykelhjelm på og fik alvorlige skader, da han slog hovedet ned i asfalten.
Hans pårørende er blevet underrettet om ulykken.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie