Cyklist ramt af bil

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Overså tilsyneladende cyklist i rundkørsel.

Offentliggjort Sidst opdateret

En cyklist slap heldigt fra en påkørsel, som mandag fandt sted i rundkørslen ved Refa i udkanten af Nykøbing.

Uheldet skete klokken 12.40. En bil, der blev ført af en 79-årig mand, kørte ind i rundkørslen fra Stubbekøbingvej. Her ramte bilen cyklisten, som var på vej gennem rundkørslen.

Ifølge politiet kom cyklisten, der var en 38-årig kvinde, ikke noget til.