Dansk frikirkepræst anholdt i Florida - dansk sag må vente
Midt- og Vestjyllands Politi har i lang tid undersøgt, om en frikirkepræst har begået sexkrænkelser (arkivfoto). Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
Betjente i en lufthavn i Florida har anholdt en dansker, der skulle til Danmark til afhøring om sexkrænkelser.
En dansk frikirkepræst er blevet anholdt af politiet i den amerikanske delstat Florida, netop som han skulle flyve til Danmark for at blive afhørt om en stribe seksuelle overgreb.
Anholdelsen omtales af mx.dk onsdag formiddag.
Det var lufthavnsbetjente, som greb fat i danskeren, da han var ved at gå om bord i et fly.
Indgrebet skyldes dog ikke sædelighedskriminalitet. Derimod begrundes anholdelsen med, at manden skal have drevet kasino og serveret alkohol for mindreårige.
Aktionen i Florida forsinker den efterforskning, som Midt- og Vestjyllands Politi er i færd med.
Det konstaterer politiet i en pressemeddelelse onsdag ved middagstid.
Her havde politiet nemlig en aftale med manden om, at han nu skulle tage til Danmark for at blive afhørt om en række krænkelser, som skal være sket i regi af frikirken "Byens Kirke" i Silkeborg.
Det hele var aftalt "i tæt dialog" med mandens forsvarer, oplyser politiet. I forbindelse med den planlagte afhøring skulle manden præsenteres for flere sigtelser.
Allerede i 2012 fik politiet i Danmark en anmeldelse om, om præsten skulle have optrådt krænkende, men der blev ikke rejst en sag.
I år har politiet så taget fat i sagen igen. Fokus retter sig mod den tilsyneladende karismatiske mands optræden i flere år som såkaldt ungdomsprædikant.
I USA er der også indgivet anmeldelse mod ham om overgreb.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie