Dansk kvinde voldtaget på feriested i Costa Rica
Udenrigsministeriet bekræfter, at man har ydet konsulær bistand til 20-årig kvinde, som har anmeldt voldtægt.
En 20-årig dansk kvinde har anmeldt, at hun natten til torsdag blev voldtaget af en gruppe mænd på feriedestinationen Puerto Viejo i Costa Rica.
Det skriver et lokalt medie, Ameliarueda.com, ifølge Ekstrabladet.dk.
Kvinden har anmeldt til de lokale myndigheder, at hun blev voldtaget af en gruppe af mænd.
Det lokale medie har talt med en britisk kvinde, som angiveligt mødte offeret, efter at hun var blevet udsat for det seksuelle overgreb.
- Hun (offeret, red.) var i chok og rystede, men sagde, at hun havde været i en tuktuk, der tog hende til stranden. Her ventede en gruppe mænd, fortæller kvinden ifølge det lokale medie.
Herefter blev politiet kontaktet.
Ifølge mediet er gerningsmændene på nuværende tidspunkt endnu ikke identificeret.
Mediet skriver ikke noget om kvindens aktuelle tilstand.
Udenrigsministeriets pressetjeneste har over for Ekstra Bladet bekræftet, at man er bekendt med sagen og har ydet konsulær bistand. Af hensyn til kvinden vil man ikke oplyse yderligere.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie