Det er Greenpeace-aktivisterne tiltalt for

11 aktivister fra Greenpeace står tiltalt for en happening ved den afsluttende gallamiddag under klimatopmødet COP 15 i København forrige år.

Her lykkedes det tre af aktivisterne forklædt som statsleder med frue og livvagt at snyde sig vej gennem politiets afspærringer.

De 11 aktivister, der er i alderen 34-49 år, og selve organisationen Greenpeace Nordic er tiltalt for:

* Dokumentfalsk.

* At udgive sig for offentlig myndighed.

* Ulovlig indtrængen - herunder særligt skærpende at husfredskrænkelsen var af dronningen.

Otte af aktivisterne kommer fra andre EU-lande og kræves ud over fængselsstraf udvist af Danmark.

Sagen kører over to retsdage 20. juni og 19. august.

/ritzau/

Mandag begynder sagen mod de 11 aktivister fra Greenpeace, der gjorde grin med sikkerheden under COP 15.

Offentliggjort Sidst opdateret