Det mener tidligere operativ chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen.
- Det er nødvendigt med en udvidet kontrol og en større indsigt i PET's aktiviteter - ikke mindst set i forhold til de midler og metoder, som PET har fået efter 11. september, som er ret så indgående i forhold til os borgere, siger han.
I en ny betænkning, der offentliggøres senere i fredag, anbefales det, at PET bliver underlagt en egentlig lov, og at det nuværende kontrolorgan Wambergudvalget erstattes af en stærkere kontrolinstans med flere beføjelser og et fast sekretariat.
Enhedslisten ønsker yderligere kontrol i form af en særlig PET-ombudsmand, der på eget initiativ kan undersøge PET.
Hans Jørgen Bonnichsen mener, at det norske system med en kontrolmyndighed vil fungere bedre end en ombudsmandsinstitution, der normalt agere på borgerens foranledning.
- Det er meget vigtigt, at det er en institution, der er anerkendt hos andre efterretningstjenester. Man må ikke skabe noget, der skaber usikkerhed. Man skal satse på noget, som er gennemprøvet, og som ikke ødelægger en efterretningstjenestes arbejde, siger Hans Jørgen Bonnichsen.
Det norske udvalg har mulighed for foretage undersøgelser af den norske efterretningstjeneste. Det har mulighed for at bede om afhøringer og få indsigt i efterretningstjenestens arbejde.
Udvalget kan som en ombudsmand tage klager op fra borgere for at sikre sig, at ingen bliver udsat for uret. En gang om året skal det foretage en indberetning til Stortinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie